Professionel med stort M søges…

Dette indlæg er skrevet af Micki Sonne Kaa Sunesen, Ph.d.

Når Brian Degn Mårtensson skriver, at det er svært at sige, hvad dannelse i grunden går ud på (se tidligere blogindlæg her på bloggen), så vil jeg tro, at han deler opfattelse med rigtig mange, især mennesker, som ikke bruger store dele af deres tid i hverdagen på at læse bøger eller deltage i debatter om emnet. I Mårtenssons indlæg forsøger han at indkredse og udfolde aspekter af dannelsesbegrebets betydning og formidler den forståelse, at dannelse er selve den proces, hvor menneskelivet udfolder sig eksistentielt og af den grund ikke er blød og ufaglig, ikke kan reduceres til statisk observerbare erhvervskompetencer, ikke er målbar og ikke kan kontrolleres. Når Mårtensson på den måde udpeger, hvad dannelse ikke er, og man i samme bevægelse lader sit blik løbe henover de skole- og dagtilbudspolitiske fagområder, så skærer gnisterne fra de tunge sværdslag næsten i øjnene. Igennem de gule og grønne pletter, som danser vildt for øjnene, aner man konturerne af en profession og en professionsforståelse under hastig forandring og faglig afmontering.

Hvor dannelsesbegrebet i mange sammenhænge sættes i forbindelse med børn og skole, vil jeg i dette indlæg gøre en bevægelse i en anden retning. Jeg har brugt lidt tid foran computerskærmen og kigget på jobopslag på Jobindex og også været inde på tre kommuners hjemmesider for der at hente stof til eftertanke, så jeg kunne skrive dette indlæg. Jeg har kigget efter, hvad arbejdsgivere efterlyser hos deres kommende ansatte på de pædagogiske områder; som lærer, som pædagog, som konsulent, som skoleleder – og også som underviser på professionsskoler. Hvad opstilles her som tidssvarende, relevante kvalifikationer og egenskaber? Hvorfor har jeg gjort det? Jo, det har jeg gjort ud fra en forestilling om at tidens pædagogiske strømninger i komprimeret form netop er at finde i det som ideelt efterlyses og ønskes. Formålet med indlægget er således at skrive op imod disse strømninger med et sprog og et begrebsapparat, som findes i dannelsesforestillinger – og derved spejle nogle af de udbredte strømninger (den herskende diskurs om man vil) om profession, professionsforståelse, skole, læring og dannelse.

Som et skriveteknisk greb til at spejle disse tidens strømninger vil jeg i det følgende skrive et jobopslag, hvor jeg skriver det modsatte af, hvad der efterlyses og ønskes. Jeg gør brug af et sprog, af termer og begreber, og jeg indtager holdninger, som jeg ikke støder på i jobopslagene? På den måde er det hensigten at gøre det tydeligere, hvad der netop nu er på færde på Jobindex og i de kommunale jobopslag, som komprimeret udtryk for, hvordan ”tiden” taler, tænker, føler og udtrykker sig om pædagogik – og dermed også om dannelse.

Hold fast, nu kommer det:

Kære oplyste menneske,

Da en af vores autonome og frigjorte lærere skal på barsel, søger vi en ny kollega fra 1. april til 31. marts 2018. I det følgende vil vi med stor eftertænksomhed beskrive, hvad vi ønsker os af vores kommende kollega.

Der er for det første ingen øvre grænse for, hvor meget du skal kunne tænke selv. Vi sætter overordentlig stor pris på netop denne evne til at, med afsæt i selvstændig og oplyst tankevirksomhed, forholde sig kritisk til alt det, som kommer væltende fra kommunen. Vi forestiller os, at du med afsæt i din uddannelse i nogen udstrækning formår at udvælge relevant fagligt indhold – og også med basis i noget der hedder didaktik kan planlægge, udføre og evaluere din egen og andres praksis. For vores skyld behøver du ikke bruge din tid på at analysere spørgeskemaundersøgelser eller dele din viden i vidensdatabaser. Vi forstår nemlig slet ikke viden, som noget, der kan deles på denne måde – og i øvrigt har vi kun 1 computer på skolen. Den står på biblioteket og bliver brugt med omhu og kritisk eftertanke. Til gengæld har vi adgang til skov, strand og by, som vi i al slags vejr bruger en masse tid på at være i – kun båret af formål, ikke ret målstyret. Lige i forhold til dette er vi også selv i tvivl, om vi gør noget ulovligt, men vi kan simpelthen ikke få et forståeligt svar på, om vi skal arbejde målstyret – eller om det mest er noget, vi kan vælge at gøre, hvis vi synes. Vi lover at have fået styr på dette inden jobsamtalen, hvis undervisningsministeriet ellers gider tage telefonen, når vi ringer – eller i det mindste lægge dokumenterne tilbage på EMU.

Hvis du bruger data til at analysere og informere din praksis, så har du helt sikkert misset pointen med skolen – og bør stoppe dig selv ret hurtigt. Vi gentager ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Det er ikke noget, vi selv har fundet på; det står sort på hvidt i Folkeskolelovens §1 stk. 3. Vi er med på, at det ikke er et skriftsted, som ligefrem slides op for tiden, men prøv om du kan finde det, så taler vi om det med levende ord til samtalen. Ja: levende ord, sagde vi. Du kan overveje, hvad det betyder for dig.

Hvis du også er introvert, så er dette helt sikkert stedet for dig. Vi føler ikke et behov for hverken at snakke eller være sammen hele tiden. Faktisk så er vi glade for den tid, som vi kan få helt alene uden at nødvendigvis skulle på kursus eller deltage i kommunale workshops faciliteret af proceskonsulenten, som sætter en ære i at aldrig levere et reelt indhold, men kun stille metarefleksive spørgsmål. Hvis vi endelig skal være sammen, så er det gerne centreret omkring morgensang, et nøje udvalgt fagligt indhold eller kritisk drøftelse. Derfor: hvis du kender til højskolesangbogen, har et personligt forhold til dit fag og din profession og nærer brændende ønsker om at deltage aktivt i forskelligartede virksomhedsformer – og derfra udvikle fællesskabets måde at være fællesskab på, så står du længere fremme i køen end dem, som med papegøjesprog gentager det, som John Hattie siger.

Udover en dyb indsigt i fagene dansk, historie og samfundsfag, så er du eksistentielt orienteret – og overvejer ind imellem om Camus virkelig kan have ret i at selvmordet er en reel løsning på livets absurditet. Okay, det behøver ikke nødvendigvis være lige Camus, du er optaget af, men hvis du formår at optræde myndigt, og med ordets skabende kraft kan generere fortællinger om liv og død, så eleverne mærker blodet suse i deres kroppe, tankerne svirre i deres hoveder og hjerterne banke i deres bryst, så er du allerede halvvejs til jobsamtalen. Dette er vores måde at sige, at du som vores kommende kollega er mere optaget af, hvad du og eleverne er sammen om – end du er optaget af, hvor meget du kan banke ind i bøtten på dem på den mest effektive forskningsbaserede måde. Faktisk bruger du ikke forskning til at fortage denne selvafmontering og til at diktere, hvordan du skal udføre dit professionelle virke. Du bruger forskning på samme måde, som du bruger al anden litteratur: som livsperspektiver – bidrag som er mere præcise end fiktion, men ikke meget. Vi er os smerteligt bevidste om, at vi på den måde i praksis nok aldrig kommer til at gøre det, der med sikkerhed virker. På den anden side, så behøver vi ikke denne viden for at forstå dannelsesprocesserne; det siger Steen Nepper Larsen. Han er vores mand, ham lytter vi til. Thomas Aastrup Rømer lytter vi også til indimellem, når han ikke er for skinger.

Positiv psykologi, coaching og systemteori; det forsøger vi at undgå. Vi ser det som noget historieløst og som noget tidsligt u-forankret vås. Det er ikke os alle, der helt ved, hvorfor vi har denne holdning, men det føles godt at være sammen om noget. Netop følelserne og fællesskabet – det er vigtige værdier for os. Under frihed og under ansvar, under pligt og med grundlovsfæstede rettigheder former vi os selv og vores eget professionelle kollektiv. Fortællingen, det talte ord, bærer den røde tråd i denne formgivende læreproces og er i øvrigt eneste synlige tegn på, at livet leves både forlæns og baglæns. Alt det der med at læring skulle være synlig, det orker vi stort set ikke at høre mere på.

Frigjort og autonom-, et oplyst og myndigt handlende subjekt, ansvarsbevidst og kritisk – er alle dyder. Men du er først og fremmest menneske. Derfor søger vi en professionel med stort M.

Vi glæder os til at modtage og til at læse din ansøgning. Send din ansøgning til os med brev.

Mange hilsner

Ansættelsesudvalget.

3 tanker om "Professionel med stort M søges…"

  1. Kære ansættelsesudvalg
    Jeg skriver blot for at meddele, at jeg ikke ønsker at søge jeres job.
    Det gør jeg, fordi jeg mener I misser to væsentlige pointer. Den ene handler om folkestyre, den anden handler om teknologi og natur.

    Et demokrati er jo som I ganske rigtig skriver et rum for debat og kritisk stillingtagen. Men det er også et rum, hvor demokratiet pålægger os valg, som andre har gjort for os. Uden disse valg, kunne vi ikke fungere som demokrati. Uden en oprigtig tro på, at disse valg er truffet for fællesskabets bedste, så kunne vi ikke fungere som demokrati. Den opgave vi har i skolen er ikke bare vores egen, den er også demokratiets, eller folkestyret, som I hellere vil kalde det.

    I taler for, at vi skal [forme…] ”vores eget professionelle kollektiv”. Det er netop det, vi risikerer at gøre. Vi risikerer at udvikle vores eget kollektiv, vores egen virkelighed. Fjernt fra den verden vi også skal forberede vores elever på.

    I nævner ikke teknologi og I nævner ikke natur. Den forskning I betragter som lidet mere værd end fiktion er nødvendig for at finde veje at bevare naturen og kontrollere teknologien. Den viden finder vi ikke alene ved at tale. Den finder vi ved at eksperimentere, udforske og udvikle i fællesskab. Det må være en del af dannelsen.

    Derfor søger jeg ikke jeres job. Jeg tænker, at det ikke får jer til at ligge søvnløse om nattet. For I illustrerer i virkeligheden at I er mere lukkede om jeres egen selvforståelse end ministeren, som ikke svarer mobilen, når I ringer. Jeg har samtidig noteret, at jeres formand titulerer sig selv som Ph.d. Det er tankevækkende i en organisation, hvor man ikke værdsætter forskning. Jeg ser frem til at se jeres bud på en ny, almen dannet formand.

    Held og lykke med jeres fremtidige ansættelser.

    • Hej med dig.

      Tak for dit svar, og også for at du går med på legen om, at det skulle være et jobopslag, som du responderer på, men ikke søger.

      Indlægget er skrevet som et spejl på dele af den dialog eller debat, som der er mellem dannelsesfolket og læringsfolket, hvis altså man kan dele så groft op. Men dit svar er helt genialt fordi, at det netop stiller rigtig gode og centrale spørgsmål, som fx hvilken rolle skal forskning have? I hvilken udstrækning skal den udpege retninger for praksis? Hvorfor er det ikke at vægtlægge forskning, hvis man blot nøjes med at anskue det som livsperspektiver?

      I forhold til det selvreferentielle, så peger du på noget helt essentielt. For hvordan sprænger en kultur sine egne grænser, når den lukker sig om sig selv? Det bliver atter til en diskussion om forskningens betydning – set i forhold til traditioner og lokale værdier. Og netop – demokrati er jo præcis ikke blot at beslutte sig for at den lokale sandhed er den eneste sandhed, og ved at dreje det ind på en politisk arena, så peger du netop på skolens vilkår, som i bid udstrækning tegner rammerne om læring, demokrati og dannelse.

      Der er mange ting at takke dig for med disse blændende iagttagelser. Det er præcis sådanne skarpe indlæg, der skærper og nuancerer debatten. Tak for for gode ord.

      Mange hilsner
      Micki

  2. Jeg blev både inspireret og provokeret af at læse dit indlæg. Det kommer helt sikkert til at få betydning for vores fremtidige stillingsannoncer. Vi skal bruge plads til at beskrive, hvilket dannet menneske, vi vil invitere ind i vores fællesskab. Og netop ordet fællesskab bliver centralt for os. Vi påskønner evnen til selvstændig og kritisk refleksion. Det kvalificerer de beslutninger, vi tager, men på et tidspunkt skal man kunne agere loyalt overfor beslutninger, man ikke nødvendigvis er enige i. Både når de kommer fra det nære arbejdsfællesskab, og når det lander fra kommunen. Det er bedst for vores elever og det er bedst for vores arbejdsmiljø.
    P.s. Elsker dit svar til Marlene. Du er et meget dannet menneske!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *