En dannelsesrejse med tog

Dette indlæg er skrevet af Poul Skouenborg, MA i specialpædagogik.

Forestil dig en verden, hvor mennesket ikke kunne videregive viden/dannelse til den næste generation? Hvor ville menneskeheden være uden dannelse? (På niveau med en vandmand i havet eller en døgnflue)?
Var det dannelse, der gav Europa et forspring og førte til koloniseringen?
Var det mangel på dannelse, der førte til 1. og 2. verdenskrig?
Mange spørgsmål vedrørende dannelse og kan jeg besvare dem – næppe, men læseren kan jo reflektere over dem.
Dannelse, et begreb der klinger positivt, og i Grundtvigs fødeland er dannelse også et positivt ladet ord. Grundtvig mente, at mennesket skulle oplyses og at der skulle nogle dannelsesprocesser til, hvilket blandt andet resulterede i opstart af højskolerne herhjemme. Grundtvigs tanker vedrørende dannelse og oplysning til folket vandt gehør i Danmark, men skal nok også tilskrives nederlaget i 1864.
Spørgsmålet er: kan mennesket stå uden for den historiske kontekst og leve et liv eller blive dannet uden hensyntagen til den historiske kontekst? Disse svar på førnævnte spørgsmål må være op til læseren at vurdere og svare på. Men historien har sidenhen vist, at selvom Grundtvigs dannelsestanker vandt indpas, kunne det ikke forhindre, at der kom to verdenskrige, og at de udspillede sig i Europa. Læseren vil nok straks påpege, at Danmark er et lille land, og at Grundtvig intet havde med det at gøre, hvilket også er korrekt, men i det store billede udspillede der sig to verdenskrige selvom mennesket var oplyst og dannet.
Det afrundede spørgsmål kunne her være: er eller bliver mennesket nogensinde så dannet, at der ikke kommer konflikter mellem dem eller mellem lande. Dannelse kan virke konfliktnedtrappende, men kan også have den anden funktion, at være konfliktoptrappende eksempelvis mellem kristne og muslimer, hvor de hver især står fast på deres og ikke vil imødekomme en fælles medmenneskelig dannelsesproces.

Et tog kører gennem landskabet

Hvis vi nu forestiller os, at livet er en togrejse – at nogle stiger på toget. og andre stiger af toget. Vi skal på en togtur, og vi starter togturen og sætter os i den åbne togvogn, og alle pladserne i togvognen bliver optaget af folk der sidder mennesker i alle aldre sammen med os. Derudover sidder der mennesker med forskellig kulturel, religiøs orientering og fra forskellige nationaliteter. Disse mennesker begynder at snakke med hverandre unge som ældre, og de fortæller hver især deres beretninger fra det liv, de har levet, og på den måde former de os og hinanden. Vi lytter til fortællingerne og de er med til at forme og danne os som mennesker.
En ældre mand i togvognen fortæller en historie til et barn fra dengang vedkommende selv var et barn på samme alder, vedkommende fortæller om livet på en gård i Danmark i 1912. Beretningen fra 1912 af den ældre mand er med til at danne og forme barnet, og den ældre mand påvirker barnet og er med til at danne barnet. Personen, der beretter om gården i 1912, sidder i samme togvogn som barnet og er med fra starten af togturen og sætter sit præg på de øvrige passagerer i togvognen. Den ældre mand beretter om barndommen i 1912, men han konstruerer også en historie gennem sit ordvalg. Altså er hans fortælling en konstruktion af det skete. Kan man sige, at dannelse er en konstruktion? Eller en social konstruktion?
Hvis dannelse er en konstruktion og en individuel proces ved det enkelte menneske, ja så er jeg ikke ansvarlig for egen dannelse, da dannelse er en konstruktion og ikke en sandhed. Socialkonstruktivisterne siger, at alt er en konstruktion, og når vi begynder at åbne munden eller konstruere tanker i hjernen, ja så konstruerer vi ud fra vores terminologi. Kan man sige, at livet er en konstruktion? Og at der ikke findes en sandhed? Det er måske den manglende sandhed, der gør, at der er krige i verden, da mennesket altid vil være uenigt om sandheden for deres erkendelser.

Der fortælles historier i toget

Jeg har skitseret, at denne ældre mand nok ville have en positiv indflydelse på vores dannelsesproces og de øvrige passager i togvognen. Men hvad nu hvis denne togtur foregik i et land med autoritært styre, og at den ældre mand var ”farvet” af eksempelvis nazismen, fascismen, kommunismen og kapitalismen og fortalte om det til de andre passagerer i togvognen. Nazisterne oplyste det tyske folk, de dannede dem, ligeså kommunisterne, så ordet dannelse kan pludselig få en negativ betydning afhængig af hvilken kontekst det bliver eller vil blive anvendt I. Kan man gå så langt som til at sige, at dannelse kan være en hæmsko for mennesket, og dannelse kan være en hindring for demokratiet?

Dannelse kan have en bagside ved ovennævnte betragtninger, men er dannelse en nødvendighed og kan mennesket eksistere uden at opleve en eller anden form for dannelse? Det tror jeg ikke mennesket kan, da det altid vil være påvirket af faktorer, som det enkelte individ ikke selv er herre over.
Jeg bevæger mig nu tilbage i togvognen. Toget kører, og passagerne er stadigvæk de samme som, da vi startede på togturen og jeg kan iagttage, at nogle mennesker forlader togvognen. Det, de gav de andre i togvognen, var deres livshistorier, som var med til at forme dem som mennesker, så man kan sige, at de lever videre i andre mennesker. Nu er der tomme pladser i togvognen, men fra perronen kommer der nye mennesker på toget, det kan være nye mennesker, der bliver født, men det kan også være mennesker, som kommer ind i togvognen efter at have kørt med en anden togvogn et par stationer. De nye mennesker, som kommer ind i togvognen efter at have kørt med en anden togvogn, vil påvirke og sætte deres præg på de andre i togvognen.
Jeg tænker, at du gennem livet møder mennesker, der kører med et par stationer eller en enkelt station for så at stige ud igen, og nye mennesker kommer ind i togvognen. Det, at du møder nye mennesker i din togvogn, gør, at de er med din dannelsesproces og at disse mennesker ikke spørger, om de må komme ind i din togvogn, men blot træder ind i togvognen, da der er en tom plads, hvor de kan sætte sig. Det lyder lidt konfliktfyldt, at de blot træder ind, men ud af konflikter kan der opstå noget lærerigt og positivt, som er meddannede for menneskets videre dannelsesprocesser.
Jeg afslutter togrejsen og læserne kan reflektere over, om billedet af livet som en togrejse giver mening. Min hensigt er ikke at give en masse svar på mine refleksioner, men at få læseren til at reflektere som et selvstændigt individ. Og kan man tænke selvstændigt, vil man ikke altid være ”farvet” i tankerne af andre mennesker? Og hvor er så selvstændigheden henne? og hvor er menneskets frihed til egen dannelsesproces?
Jeg meldte mig som skribent vedrørende dannelse og des mere jeg tænkte over dannelse som begreb, des mere kompleks blev begrebet dannelse. Jeg håber, at læseren kan se kompleksiteten i begrebet dannelse, og at det ikke er et så enkelt begreb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *