En åben låge i et ellers lukket hegn

Indlægget er skrevet af: Mikkel Lykkeberg Kiil

Hvorfor er et mål i sig selv, et spørgsmål. Det er ikke et læringsmål, men du kan lære noget af at stille det. Du kan lade modparten vide, du interesserer dig for det emne, den problematik eller den situationen, hvormed spørgsmålet indgår.
Hvorfor fastholder os i et ønske om at undersøge noget, tage stilling til det, og lade den nære omverden vide, at dette inspirerer os. At opsøge svar, at åbne dig for omverdenen og verdenen for dig.

Ordet runder undervisningsbegrebet af og står som en værdi for vores ønske om at tage vare på og pleje et barns opvækst, udvikling og dannelse, samt fagenes og en skoles formål. Hvorfor har en pædagogisk og menneskelig dimension. Vi er opdraget til at stille spørgsmålet hvorfor og ud fra det svar, vi får, tolke og lade os inspirere til at komme videre, springe rammerne, opdage nye perspektiver, skabe ny og anderledes undervisning eller måske stille et nyt hvorfor.

Hvorfor skal jeg lære det her, runger det gennem klassen, når børnene prøver at finde mening med faget, med skolen, med livet. Ja, hvorfor bliver her en del af det pædagogiske paradoks.

“Vi skulle blive til noget, til nogen”
– Pierre Anthon (fra bogen ”Intet”)

Hvorfor stilles af den undrende lærer/elev, den kritiske medborger og af mennesket, som prøver at forholde sig til og forstå sine omgivelser. Hvorfor er at kunne fungere sammen med individets omgivelser, at tage vare på hinanden, på os, på dem, på det. Hvorfor er medlidenhed.

“Hvis du siger, at der ikke er forbindelser mellem mennesker, at de sejler forbi hinanden som skibe, kipper med flaget og er væk, så ved du det ikke. For dér, hvor vi elsker, dér griber vi dybt ind i hinandens liv.”
– Johannes Møllehave

Hvorfor er underdrivelse af mig og Jeg´et. Hvorfor er interesse for hinanden, hver anden, de andre, dem.

Hvorfor handler om overskridelse, overskridelse af os selv, vores forudindtagethed, frygt, dogma og liv.

Hvorfor er søgen efter en årsag, en mening. Hvorfor behøves ikke besvares. Hvorfor er søgen, hvorfor er undren. En undren hvori vi finder mening, en søgen som indrammer vores liv, eksistens og ønsket om svar. Svar som stiller os overfor et nyt hvorfor og en ny undren.

“There is always the question why
And there is always life,
Which doesn’t need an answer.”
– Dejan Stojanovic

Hvorfor er faglighed og viden, men ikke paratviden. Hvorfor er fordybelse og undren.

Hvorfor undrede Niels Bohr sig, da han så bevægelser og lys fra kerneatomet, ligesom eleven stilles overfor ordet hvorfor, når et forsøg udføres i naturfag og fysik/kemi,…..og det måske ikke lykkedes?

Hvorfor undersøger på samme tid matematikkens under, åbner døren til en verden af kemi, studerer verdens byggesten og de atomer vi er opbygget af. Hvorfor er spørgsmålet om hvem vi er, hvad vi er, hvor vi er og hvor vi kommer fra, hvorfor vi er til?

Man kan lære meget ved at være fysiker, muslim eller kunstmaler, men man kan aldrig bringe alt dette på en enkel formel.
– Niels Bohr

Hvorfor”, spurgte Hemmingway, da han ønskede at forstå det mareridt og den menneskelige natur, som lå bag uhyrligheder og inhuman adfærd overfor sine næste under den spanske borgerkrig. Ligesom eleven stilles overfor ordet hvorfor, når klassen bliver kontekst for en dialog over menneskets eksistens, natur, etik og moral.

Hvorfor“, spurgte Voltaire sig, da han så på kongernes og kirkens uindskrænkede magt under enevælden og ønskede tolerance i stedet for tyranni, den frie tanke, frihed for individet, ligesom vi i skolen lader eleverne tage stilling til forhold om retfærdighed, begivenheder, etik og samfundsstrukturer.

Der eksisterer ikke noget større forbillede end dette, der lærer os, at vi skal være tolerante i vores uenigheder og ydmyge, når vi står over for noget, vi ikke forstår.
Francois de Voltaire
Hvorfor er opgør med totalitære normer og styring.

Hvorfor lader os opsøge hvor vi er kommet fra, hvorfor verden er, hvorfor vi har udviklet os i den retning vi har, og blevet til det vi er i dag. Hvorfor er overvejelse over, hvor vi er på vej hen. Hvorfor undersøger spørgsmål om liv, eksistens, samfundsforhold og sammenhænge. Hvorfor er tilbageblik, at se nuet, at se fremad.

Hvorfor er vores forsøg på at begribe begivenheder, tilværelse og eksistens gennem sprog og kommunikation, med vores sanser, i fællesskab, med hver anden, hinanden.

Hvorfor er ikke målrettethed, men måske i højere grad målløst, ja måske endda at være målløs over noget? Hvorfor er ikke bevægelse, men at blive bevæget. At bevæget andre.

Hvorfor er hvad, hvor, hvordan, hvilke, hvem, hvad og hvorhen? Hvorfor er et spørgende stedord. Hvorfor er dannelsens tilegnelse og livets oplysning.

Hvorfor er skolens fremmeste opgave, at åbne døren til en verden af fænomener, oplevelser, kultur, viden, sammenhænge og kundskaber? Lade eleverne gå på opdagelse i den verden, de er en del af, den historie, som har skabt dem og den verden de er med til at skabe. Demokrati, enhed og fællesskab er skolens kontekst, tolerance målet og midlet er indsigt, forståelse, viden og kundskaber.

Følg de mennesker,
der søger sandheden,
flygt fra dem,
der har fundet den.
-Václav Havel.

Hvorfor er udvikling og stilstand.
Hvorfor er åbent ikke lukket.
Hvorfor er kritik ikke accept.
Hvorfor er at bryde frem, bryde ud, bryde igennem…bryde ind?
Hvorfor er oplysningens bidrag til dannelse.
Hvorfor er en åben låge i et ellers lukket hegn.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *