Dannelse handler også om de helt små børn

Indlægget er skrevet af Trine Venbjerg Hansen, DEA

I Tænketanken DEA har vi traditionelt haft fokus på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og hvordan de bidrager til værdiskabelsen i Danmark. Men sidste år kastede vi os over 0-6-års området, blandt andet fordi rigtig meget tyder på, at udfordringer med fx negativ social arv og deraf følgende mangel på social mobilitet senere i uddannelsessystemet og ikke mindst på arbejdsmarkedet kan løses bedre ved at sætte ind, mens børnene er helt små.

Faktisk drister vi os til at se dagtilbudsområdet som et afgørende fundament for den læring og livsduelighed, som skal ruste børnene til at blive så dygtige som muligt – både i forhold til at lære, men også til at indgå i og bidrage til de mange helt afgørende fællesskaber, som vi ved, at det er vigtigt at være en del af som en god og lykkelig samfundsborger. Nogle af de vigtige spørgsmål for mig og Tænketanken DEA er altså, hvordan vi får nogle endnu stærkere dagtilbud og en endnu højere kvalitet, end vi har i dag til gavn for alle børn.

Hvad har det så med dannelse at gøre? Hvordan kan dannelsesbegrebet bruges som afsæt for en mangfoldig debat af hvad børnene ”skal have ud af” at gå i dagtilbud? Efter min mening kan det give en platform for både vores samfundsmæssige debat om dagtilbuddenes rolle, hvordan og hvor højt vi vil prioritere området, men også mere konkret for det pædagogiske arbejde, hvor vi nøje overvejer og prioriterer, hvilke værdier og kompetencer, vi vil give børnene. Heri ligger også nogle overvejelser om, hvordan vi klæder de fagprofessionelle på til sammen at turde tage livtag med, hvad dannelse i hverdagslivet er, og hvad børnene har brug for at tage med sig videre i livet. I første omgang når skolelivet står for døren, hvor børnene træder ind i et nyt og større fællesskab i grundskolen, hvor de skal gøre sig gældende, spejle sig i og vekselvirke med andre børn og dermed også nye værdisæt og verdensanskuelser. Det kalder på refleksioner om dannelse, og jeg mener, der er tre afgørende forhold at holde sig for øje.

For det første mener jeg, at der er brug for i højere grad end i dag også at se dagtilbuddene i sammenhæng med fx uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Det er i manges øjne særdeles kontroversielt at sætte vores dagtilbud ind i en sådan sammenhæng, og jeg er helt enig i, at forberedelse til uddannelse og job ikke er det eneste formål med vores dagtilbud. Så langt fra. Børns dannelse handler selvfølgelig også om meget andet. Men ikke desto mindre mener jeg, at vi skal turde diskutere dagtilbuddene i sammenhæng med vores uddannelsessystem og en bæredygtig og værdiskabende tilværelse på arbejdsmarkedet ikke mindst fordi undersøgelser viser, at læringsulighed og negativ social arv grundlægges tidligt.

For det andet og i forlængelse heraf, skal vi se i øjnene, at vi på fremtidens mere globaliserede arbejdsmarked i endnu højere grad end i dag vil blive mødt af stadig stigende krav til bl.a. vores omstillingsevne, vores produktivitet samt vores pålidelighed og robusthed. Det stiller først og fremmest større krav til vores uddannelsessystem. Men i flere analyser af såvel ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser kan vi se, at der er nogle grupper, som er mere motiveret og også bedre til at bruge uddannelse i dag. Det giver disse grupper markant bedre livsmuligheder. Den forskel skal vi blive bedre til udligne ikke mindst for den enkeltes skyld. Men også i et større samfundsperspektiv er det afgørende, at alle borgere bidrager med netop deres evner og deres talent.

Endelig for det tredje ser jeg også en udfordring med at skabe fundamentet for en stærk livsduelighed som sådan. Ikke bare som følge af de stigende krav til vores indsats på arbejdsmarkedet. Men også set i et bredere livsperspektiv er der grund til at interessere sig for, hvordan vi gennem øget fokus på børnenes tid i vores dagtilbud kan styrke den enkeltes evne til at indgå i fællesskaber, skabe mening og sammenhæng i en mere uforudsigelig tilværelse.

Det er nogle af de udfordringer, som jeg ser i debatten om vores dagtilbud, og som har konsekvenser for de refleksioner, debatter og i sidste ende, hvad vi mener er dannelse for børnegruppen på gul stue. Hvad er det vi vil præsentere barnet for? Hvad er man sammen med dem om? Hvad skal børnene være sammen om og hvordan? Hvilke personlige og samfundsmæssige værdier skal børnene have med i bagagen på deres videre livsrejse? Hvordan kan vores dagtilbud skabe livsduelige børn, der trives og oplever sig som værdige bidragydere i vores allesammens fællesskab? Disse refleksioner og debatter skal gøre os klogere på, hvilke konkrete investeringer og valg, som vi træffe fremover, så vi investerer klogt, og styrker kvaliteten og læringsmiljøerne for de allermindste. På den måde vil vi give alle børn et meget bedre udgangspunkt for et godt og virksomt liv, som klæder dem på til at forholde sig aktivt til, hvad det vil sige at være et dannet menneske i en foranderlig verden.

En tanke om "Dannelse handler også om de helt små børn"

  1. Spændende indlæg. Du peger på samme måde som Pernille Geiker Howard (10/4, denne blog) på behovet for at styrke nogle personlige kompetencer allerede i børnehaven og så sørge for at følge op på dette gennem uddannelsessystemet. Du taler om robusthed, mens hun kalder det evnen til at tænke nyt og finde løsninger. For mig er at se er I inde på det samme: Evnen til at skabe og redefinere sig selv i samspil med andre i et omskifteligt samfund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *